En besked om, at der er mad om en halv time, eller at der kommer gæster klokken 14, det er noget, vi alle kan forstå. Men det gælder faktisk ikke alle. For autister bliver det alt for bredt, og de kan ikke overskue, hvornår de forskellige ting finder sted. Det gør dem samtidig utrygge og skidt til mode, især da det ikke er muligt at forklare dem, hvor længe en halv time er.
Men du kan vise det i stedet
I hverdagen har vi et skema med billeder, der viser, hvad der sker fra morgen til aften. En visualisering af alle de helt almindelige ting, vi alle foretager os. Det fungerer rigtig godt med billederne, men de kan stadig ikke indfange det mærkelige begreb tid. Det kræver samtidig rigtig meget tid,, når det hele tiden skal forklares, og det går ud over alt fra madlavning til hyggelige stunder.
Men at være visuel hjælper, og her kommer en genial opfindelse på banen. Nemlig et time timers ur, som viser, hvor længe, der er tilbage. Det bliver en visuel nedtælling, hvor alle kan se et felt blive mindre og mindre, indtil det er tid til al fra mad til sengetid. Vi bruger det rigtig meget i hverdagen, og han kan se, at tiden går, og at alting er klart, når feltet er væk.
Så bliver tiden ikke så lang
Det er så meget lettere at få ham til at slappe af og underholde sig selv, mens de bliver lavet mad eller andet praktisk. Der er selvfølgelig de samme problemer med sengetid, men børn skal have lov til at prøve at snyde os voksne, autisme eller ej. Uret bipper, og så er det tid.
Jeg ved i hvert fald, at alle dage lige er blevet det lettere, efter vi fik denne metode som en del af hverdagen.